Det er den konkrete og konstruktive kunst, som danner baggrund for Thorbjørn Laustens (f. 1945) kunstproduktion, som i øvrigt spænder vidt, fra små papirværker, malerier, databaserede værker til hele lys- og ruminstallationer samt regulære udsmykningsarbejder. Lige siden begyndelsen af Laustens kunstneriske virke har han været optaget af begreberne ratio og proportio, som dermed både ligger til grund for Laustens lysarbejder og datavisualiseringer. Ud fra den betragtning er det ligeledes nærliggende at se Laustens nonfigurative kunst som et dialogisk møde med de historiske konstruktivister og konkrete kunstnere som f.eks. Georges Vantongerloo og Max Bill, og kunstnere, som også optog de danske efterkrigstidskonkretister såsom Richard Mortensen og Gunnar Aagaard Andersen. Men som Lausten har understreget, er hans anvendelse af geometri og geometriske former omvendt ikke at betragte som en videreførelse af den konkrete kunst, idet de fleste af Laustens værker ikke er afhængige af den konkrete kunsts ”udviklingslinje”. For dét, som i særlig grad har optaget Lausten, er snarere arbejdet med internaktioner, symmetri og transformationer, hvorfor hans kunstneriske arbejde også kan sammenlignes med datavisualiserede algoritmer (Weibel 2008: 23).
De universelle matematiske principper kan ses som et udgangspunkt for Laustens tværvidenskabelige og interdisciplinære undersøgelser af begreber som tid og rum; begreber, som ligger indlejret i billedskabelsen. De naturvidenskabelige erfaringer og erkendelser kan med andre ord siges at udgøre et fundament i Laustens værker, som det f.eks. kommer til udtryk i Datablik, der i 2013 bestod af tre skærme, hvorpå forskellige målinger af solvinde blev projiceret frem som geometriske billeder bestående af cirkler i kombination med forskellige farvebånd. Et andet eksempel herpå er værket Lys-tal, som blev vist på Statens Museum for Kunst i 1991. Her havde Lausten ophængt otte 1.000-wattslyspærer, der ved at være styret af en programmeret datamaskine repræsenterede rumlige mål ved hjælp af tidslige intervaller/mål. Idet rum og mål kun med nogenlunde sikkerhed kan defineres som tal, kunne værket naturligvis ikke måle rummet via lyset, om end det, som Lausten har påpeget, kunne have været tilfældet. Laustens kunstneriske indsats og arbejde kan hermed opfattes som kombinatoriske og æstetiske.
I andre værker har Lausten endda arbejdet direkte sammen med naturvidenskabsfolk, såsom astrofysikeren Ib Lundgaard Rasmussen. I det hele taget kan fænomener som energi og information ses som omdrejningspunktet for den grundlæggende analytiske og undersøgende kunstneriske praksis.
Tekst af Jens Tang Kristensen.
LITTERATUR
Weibel, Peter (2008): ”From Data to Images and Back. An Introduction to the Visual Systems of Thorbjørn Lausten” i: Søndergaard, Morten & Peter Weibel (red.): Magnet – The World as Algorithm, Kehrer, Berlin
BILLEDKREDITERING
Anders S. Berg.