Billedkunstneren Sophia Kalkau (f. 1960) er ofte blevet sat i forbindelse med minimalismens afpersonaliserede æstetik, om end Kalkau arbejder med at skabe værkudvidelser ofte med et fortællende element eller et biografisk islæt. Det betyder, at hun med sin kunst forsøger at unddrage sig enhver forsimplet kategorisering, hvilket også afspejles i hendes mange matslebne, hvidmalede træskulpturer med en fremtoning, som får dem til at fremstå, som var de i gips eller marmor. En metallisk grå farve går igen i flere af hendes værker såsom Oh no not Again fra 2006, Pandoras Lid fra 2010 og Uterus fra 2019, mens andre er matsorte, pudderfarvede eller bordeaux. I skulpturerne antydes genkendelige former og hverdagsting som f.eks. en terning, et låg, et æg og en hårnål. Siden midten af 1990’erne har Kalkau konsekvent arbejdet med installering af værkerne og opsætningen af hendes udstillinger til visuelle helheder. Menneskekroppen og dens proportioner har en central betydning for værkudtrykket, hvilket igen afspejles i hendes mange fotoværker, hvori hun ofte selv optræder i tæt dialog med egne skulpturelle objekter, hvorved objekt, rum, krop og medier fusionerer i nye hybrider. Hermed kommer Kalkau besnærende tæt på den klassiske avantgardes arbejde med at fusionere den levende krop med de geometrisk rene former, som det f.eks. ses i suprematisten Kazimir Malevichs scenografier eller Bauhaus-skolescenografen Oskar Schlemmers arbejde med at designe kostumer, ligesom en tilsvarende tendens ses i dadaister som Hugo Ball og Emmy Hemmings’ performative optrædener iført diverse geometriske former. I det hele taget er kroppen og de geometriske former uadskillelige i Kalkaus kunst. Eller som Trine Ross meget præcist skrev i Politiken d. 23. maj 2020:
”Sophia Kalkau er på en gang spinkel og stålsat, æterisk og intens, fintfølende og kompromisløs. Og så er hun både fotograf og billedhugger, ofte endda på samme tid, for ligesom fotografiernes motiver er stærkt skulpturelle, danner hendes skulpturer stort set altid billeder, enten som refleksioner eller ved deres blotte tilstedeværelse i rummet. I det hele taget er Kalkau en kombinationens mester, som elegant kan forene tilsyneladende modsætninger i en ny og kraftfuld enhed.”
Helt i overensstemmelse med Ross har Kalkau i gruppeudstillingen Writing of Bodies, som blev vist på Den Frie i 2019, beskrevet sin kunst som:
”[…] et kunstnerisk vokabularium, der tager udgangspunkt i kroppen og geometriske former som cirklen, kuglen og ellipsoiden – oftest i abstrakt form og altid baseret på kropslige erfaringer. Som rekvisitter i en forestilling skifter termerne i vokabulariet undertiden roller: de forvandles på surreel vis og genopstår i nye gådefulde konstellationer – fordrejet, vendt på hovedet, transformeret. Værkerne Preparing for a Revolution (2019), Uterus (2019) og Entwined (2011) åbner for associationer til frugtbarhed, erotik, transformation og død. Titlen Preparing for a Revolution kunne opfordre til at se værket som en dokumentation af en forberedelse af, ikke en ydre, men snarere en indre, kontemplativ revolution. Tematisk opererer værkerne i spændingsfelterne mellem drøm og virkelighed, abstraktion og genkendelighed, alvor og humor, med referencer til det kontemporære, kønnet og kunsthistorien.”
Kalkaus kunst er på den måde universel, eller sagt på en anden måde: Det er i arbejdet med de geometriske former, at hun formår at ophæve kunstens binding til kronologiske, kulturelle og geografiske skel. Titlen på den store, sorte skulptur i diabas i Den Frie Udstillingsbygnings have, Det Ægyptiske Æg, fungerer også som en symbolsk reference til den førkristne kultur. I den optik er det indlysende, at Kalkau, helt i forlængelse af minimalisterne, suspenderer skulpturens binding til soklen. For i modsætning til de forhistoriske samfund, hvor kunst, kultur og samfundslivet var sammensmeltet, har soklen medvirket til at reducere skulpturen til et æstetisk fetich- og kunstobjekt på afstand af det sociale liv. At Kalkau faktisk ønsker sin kunst udbredt som en integreret del af samfundslivet, fremgår også af de mange udsmykningsarbejder, hun har udført gennem årene, herunder til Arkitektskolens bibliotek på Holmen, Hospice Djursland i Rønde, Skejby Sygehus, Grøndalskirken i København NV, Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet i Odense samt Ny Retspsykiatri Sct. Hans i Roskilde.
Tekst af Jens Tang Kristensen.
BILLEDKREDITERING
Portræt: Mads Jørgensen
Foto 1: Rudolphs Løg, Rudolph Tegners Statuepark, Dronningmølle, 2019. Foto: Sophia Kalkau
Foto 2: Stoffet og Ægget, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg, 2019. Foto: Anders Sune Berg
BIO/CURRICULUM VITAE
Louisiana Channel https://channel.louisiana.dk/video/sophia-kalkau-bubbles-of-humour
Uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi som billedkunstner og cand. phil. i kunstteori.