Søren Elgaard (f. 1951) er noget så sjældent som en kunstner, der samtidig har studeret kunsthistorie. Elgaards kunst og praksis forbinder sig med mange andre kunstneres på tværs af tid og sted, såsom Edvard Hopper, Hammershøi, Mondrian og renæssancens mestre. For som Elgaard selv påpeger:
”Det paradoksale ved mine kunsthistoriske favoritter, er at nogen af dem arbejder med genkendeligt stof og er realistiske, mens andre er fuldstændig abstrakte kunstnere. Mange kunstnere har bevæget sig fra at være naturalistisk realistiske til at være abstrakte, blandt dem sætter jeg for eksempel Piet Mondrian meget højt […] Al realistisk kunst har en dimension af abstraktion i sig. Nogle realister er meget bevidste omkring denne abstraktionsdimension, se for eksempel Hammershøi. Hans billeder er jo 50% abstrakte.” (https://kunstonline.dk/profil/soeren_elgaard.php)
Som det fremgår af citatet, er Elgaard også optaget af forholdet mellem abstraktion og realisme, to begreber, som aldrig kan adskilles eksakt. Det hænger igen sammen med, at han ligeledes retter sin opmærksomhed mod, hvilken indvirkning billederne, og dermed den ydre virkelighed, har på sindet. Det er måske af samme grund, at Elgaard er særdeles fascineret af broer. For hos Elgaard fungerer brobillederne også som symbolske tegn, idet det handler om at skabe billeder på overgangen mellem realisme og abstraktion, ligesom broer altid handler om at forbinde steder, om rejser, tidslige og rummelige bevægelser, dvs. transformationer fra ét sted til et andet – fra én tilstand til en anden. Men Elgaard opsøger også de steder, som han skildrer i sine værker – uanset om det er Forth Rail Bridge i Skotland, Golden Gate Bridge i San Fransisco, Storebæltsbroen, Sidney-operaen eller Hedegaard-siloen, som er placeret på havnefronten i Nørresundby ud til Limfjorden. Disse steder opleves både kropsligt og visuelt, og motiverne fotograferes for senere at blive omsat til malerier. I den sammenhæng er det vigtigt at understrege, at det kun er ganske få af de tusindvis af fotografier, som Elgaard har taget af f.eks. broer, der udvælges og dermed danner forlæg for malerierne. I det hele taget handler Elgaards billeder samtidig om en avanceret oversætterpraksis, idet f.eks. tidligere kunstneres værker, herunder renæssancens kunst eller Elgaards egne fotografiske forlæg fra de allerede foregående rejser vedvarende omsættes til den nutidshorisont, hvori billederne tager form og skabes. Det at binde tider og steder sammen kan på den måde ses som et centralt omdrejningspunkt i Elgaards arbejde, og dette aspekt afspejles også i Elgaards gigantiske udsmykning af Hedegaard-siloen i Nørresundby fra 2016. Motivet på siloen er her et udsnit af jernbanebroen over Limfjorden, hvorfor motivet både etablerer en tidslig og rumlig forbindelse eller passage mellem Nørresundby og Aalborg. Samtidig formår Elgaard via det motiviske brofragment, på raffineret vis at binde fortidens Aalborg, dvs. som en industriel skibsværftsby, sammen med nutidens Aalborg som et postindustrielt informationsteknologisk videnssamfund og ”dansk uddannelsescenter”.
Tekst af Jens Tang Kristensen.