Pia Rönicke arbejder med genrer som film, computeranimationer, tegning og fotografi. Værkerne udgør ofte hybridformer der tager sig ud som en slags filmiske collager, hvor lyd og billede udgør en poetisk ramme om en indhold der for eksempel kan være socio-politiske kommentarer eller tematiseringer omkring urbane strukturer og bymiljøer. Ofte suppleres Rönickes videoværker med modeller, og værkerne får derfor en installatorisk karakter. Med udgangspunkt i virkelige historier eller strukturer, sampler Rönicke forskelligartede visuelle elementer med lyd, og hun giver på denne måde værkerne sit eget æstetiske udtryk, fjernt fra ren dokumentarisme.