Peter Holst Henckel (f. 1966) tilhører den generation af kunstnere, som i begyndelsen af 1990’erne bevidst gjorde op med det nyekspressive maleri, som havde kendetegnet den forudgående 80’er-generation af De unge vilde kunstnere som Claus Carstensen, Lars Nørgaard, Berit Jensen, Nina Sten-Knudsen og Peter Bonde. For Holst Henckel handlede det ligesom mange af hans samtids kollegaer om at skabe approprierede værker, hvor lån fra massekulturens reklamebilleder, film og diverse massedistribuerede konsumprodukter kombineres med elementer fra tidligere kunstretninger såsom amerikansk pop- og konceptkunst.
Holst Henckels kunst kan også bedst karakteriseres som installationsorienteret og konceptuel, ligesom hans værkpraksis ikke kan tænkes uafhængig af de selvorganiserede og kunstnerdrevne udstillingssteder, som også prægede tiden. Sidstnævnte aspekt afspejles også med bl.a. oprettelsen af Baghuset i 1987, hvori Holst Henckel deltog sammen med bl.a. Peter Rössell, Lars Bent Petersen, Joachim Koester og Jes Brinch. De politiske og satiriske aspekter, med fokus på at rejse en substantiel kritik af de kapitalistiske og nationalistiske tematikker, som var fremvoksende efter Murens fald i 1989, spiller ligeledes en central rolle for mange af 1990’ernes kunstnere, ikke mindst Holst Henckel.
I Holst Henckels værk Danish Extra Light, som han udførte i 1990, og som består af et hejst hvidt flag med syninger, der viser konturerne af det kors, som kendetegner dannebrog, har han også bidraget aktivt til den antinationalistiske strømning, som prægede mange af de andre eksperimentelle kunstnere fra og med 1990’erne og frem, såsom Superflex, Jens Haaning, Colonel, Katya Sander og CUDI (Kristensen 2019:57 ff.).
På udstillingen O.B.S! – Oplysning til Borgerne om Samfundet, som han afviklede på Galleri Specta i København i 2006, viste han et vejskilt forsynet med teksten ”Giv agt, Højredrejning” samt et digitalt videoværk, hvori Helle Thorning-Schmidts, Anders Fogh Rasmussens og Pia Kjærsgaards ansigter smeltede sammen (Bonde og Sandbye, 2006:289).
I værket World of Butterflies udført over en lang periode fra 1992-2002, som består af 68 plancher af indrammede sommerfugle, kommer samfundskritikken igen til udtryk. I værket er hver enkelt sommerfugl angivet ved dens latinske navn og opsat på en måde, som mimer zoologernes og botanikerens måde at indsamle og arkivere arter på. Men i modsætning til videnskabsmandens kategoriserings- og indsamlingsvirksomhed har Holst Henckel ”manipuleret” med sommerfuglearternes fremtoning, idet hver eneste sommerfugl er forsynet med pressebilleder af politiske krigssituationer, vist i dens opslåede vinge. Herved udnytter Holst Henckel på raffineret vis krigsindustriens egen viden og udnyttelse af kallima-sommerfuglene, som oprindeligt dannede grundlag for udviklingen af den moderne camouflageform kaldet razzle dazzle (Kristensen, 2018:35). Samtidig kan Holst Henckels brug af sommerfuglen som symbolsk budbringer af krigsnyheder ses som velvalgt, idet tabloidpressens reduktion af katastrofe til sensationsstof kan siges at referere til sommerfuglens korte liv og dens transformation fra puppe til egentlig sommerfugl. Men Horst Henckels brug af sommerfuglen som budbringer af krigens rædsler refererer også på latent vis til Edward Lorenz’ berømte kaosteori, der handler om, at sommerfuglens vingeslag er med til at skabe og forstørre katastrofer på den anden side af kloden. De politiske beslutninger, som vestmagterne tager, kan med andre ord aldrig tænkes uafhængigt af de globale katastrofer.
På Holst Henckels store soloudstilling Gensyn med paradis, som blev vist på Gl. Holtegaard i foråret 2019, optrådte katastrofetematikken også som et underlæggende spor tæt knyttet til Gl. Holtegaards historiske og økonomiske forankring i 1700-tallets trekantshandel. På udstillingen viste Holst Henckel værker, der alle behandlede forestillingsbilledet om den harmoniske guddommelige paradisiske orden symboliseret gennem den på én gang kosmiske og geometrisk lukkede cirkel. Cirklen som grundlag for de symbolske livshjul og lykkehjul kendes både fra den europæiske middelalder og buddhismen. Men cirklen er, som Holst Henckel også viser med udstillingen, samtidig forbundet med undergang, krise og sammenbrud – noget, han både viser historisk med stenalderens trepaneringer, hvor huller i kraniekassen lavet med flinteredskaber, kan tolkes som et aftryk af uddrivelsen af onde ånder i sindet. Eller som vor tids finansbobler kan ses som den antropocæne tidsalders videreudvikling af 1600-tallets hollandske tulipankrise. I 1637 , hvor krisen kulminerede, var prisen på et cirkulært tulipanplanteløg ti gange en årsløn for en faglært håndværker.
I Gensyn med paradis har Holst Henckel på kunstnerisk kritisk, historisk og teoretisk vis anfægtet forestillingen om den harmoniske lykke som et både metafysisk og naturaliseret ideal.
Tekst af Jens Tang Kristensen, 2020
LITTERATUR
Kristensen, Jens Tang (2018): ”Razzle Dazzle – En camoufleret avantgarde” i: Bjerring, Jens Christian Borrebye (red.): Krigskunst, Passage – Tidsskrift for litteratur og kritik, nr. 80, Aarhus Universitetsforlag, Århus
Kristensen, Jens Tang (2019): ”Med danske forbehold: Om nationalisme og national identitet” i: Bittner, Pia Strandbygaard m.fl. (red.): Herfra hvor vi står – 7 udstillinger om national identitet, Glasmuseet i Ebeltoft, Holstebro Kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum, Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, Randers Kunstmuseum, Skive Kunstmuseum og Skovgaard Museet, uden sted
Bonde, Lisbeth og Mette Sandbye (2006): Manual til dansk samtidskunst, Gyldendal, København
BILLEDEKREDITERING
Portræt: Nikolai Østergaard
Foto 1: Gensyn med Paradis. Foto: David Stjernholm
Foto 2: World of Butterflies Fig 113. Foto: Peter Holst Henckel