Sammen med kollegaerne Hein Heinsen og Stig Brøgger har billedhuggeren Mogens Møller siden 1966 været inspireret af den amerikanske minimalisme. Herefter blev der via Heinsen, Brøgger og Møller taget initiativ til oprettelsen af Institut for Skalakunst, som de stiftede i 1974. Ved at fokusere på det anonyme og serielle var Møller, ligesom Brøgger og Heinsen, allerede i 1960’erne med til at tage afstand fra den abstrakte ekspressionisme, som havde præget 1950’ernes amerikanske kunst, og hvorved myten om kunstneren som ophøjet frihedssøgende geni og ener hidtil havde været opretholdt. Man kan som også Tanya Lindkvist meget rigtigt har påpeget, opfatte Møllers kunst specifikt og minimalismen generelt som en modorganisering til museumsinstitutionens krav om kunst som analog med begreber som unikaværk og autenticitet:
”Med en industriel æstetik blev ’kreation’ til ’produktion’. Udtrykket er serielt, industrielt og anonymt”. (Lindkvist 2013:86)
Møllers interesse for kunstens rolle og funktion i det offentlige rum har optaget ham siden etableringen af kollektivet Institut for Skalakunst, hvilket også har betydet, at han siden har udført adskillige udsmykningsopgaver i byrummene, heriblandt Zodiac fra 1991, der som skulpturgruppe nærmest er blevet Axeltorv i Københavns vartegn. Zodiac består af ni skulpturer med reference til de ni planeter i solsystemet. Zodiac er ligesom Møllers øvrige udsmykningsopgaver skabt i overensstemmelse med de omgivelser og det arkitektoniske rum, hvori værket indgår og optræder. De ni bronzeskulpturer sideordnes således af arkitekt Morten Breyens vandbassin, der agerer som et symbol for solen. Ud over at hver vase er forsynet med hver sin planets navn, er vaserne også forsynet med en lysfakkel, ligesom der er indridset tegn og figurer med referencer til såvel fortiden, astrologien og den samtid, hvori vaserne blev udført. Vasernes indbyrdes afstand er den samme som planeternes. På den måde fungerer skulpturgruppen som en miniatureudgave af et kosmisk rum – eller som et universalistisk tegn, der rummer og omfatter hele historien. Ophævelsen af tid og rum ses desuden også i Møllers malerier, hvor han i 1980’erne påbegyndte arbejdet med de barokke elementer og komplekse forskydningsspil.
Tekst af Jens Tang Kristensen.
LITTERATUR
Lindkvist, Tanya (2013): ”Mogens Møller Fire kvadratiske rammer, 1966/1989” i: Sabroe, Charlotte (red.): Sorø Kunstmuseum – Et snit i tiden, Sorø Kunstmuseum, Sorø