”Som billedkunstner arbejder jeg med forskellige medier; maleri, skulptur, objekter og installationer. Hvornår det ene begynder og det andet ender er flydende. Jeg maler på skulpturerne og hælder gips på malerierne, og anvender fundne ”ready mades”, fx kar og kurve, i kombination med papmaché og tekstiler. Sammen med disse tredimensionelle værker viser jeg en serie helt nye ”papmalerier”, der som titlen siger er malerier på pap fra brugte papkasser. De er hentet henne i supermarkedet, hvor maden også bor […]”
Sådan beskriver Milena Bonifacini (f. 1963) selv om sin kunst i forbindelse med udstillingen Fadebur, som blev vist på Galleri 100 i Odense i 2018. Bonifacini er maler i ordets egentlige forstand, idet hun altså ikke kun maler billeder, men derimod også farvesætter fundne objekter og ting fra den omgivende og fysiske verden. Dertil kommer at Bonifacini dels udfører sin farvestrålende værker i mange forskellige materialer heriblandt papmaché, aluminium, træ, kurveflet, gips, pap, tekstiler og voksdug, dels har arbejdet med mange forskellige værktyper heriblandt installationer, skulpturer, fotos og ”klassisk” maleri. I mange af Bonifacinis installationer, ophænges de farvestrålende objekter på måder, som får beskueren til at føle sig integreret i selve installationsmaleriet, idet de ophængte farvesatte genstande, ofte udført i papmaché er med til at sprænge maleriets binding til fladen og rammen. I Bonifacinis værkinstallationer etableres der med andre ord en fysisk og kropslig oplevelse af, at man som beskuer træder ind i motivet som en levende del af det omsluttende og rummelige maleri, hvorved kroppen som en levende organisme bliver integreret og installeret direkte i værket som et kompositorisk element. Hermed formår Bonifacini på original vis at skabe et tredimensionelt og uafgrænset værk, hvori beskuerens fysiske tilstedeværelse gør maleriet dynamisk, levende og foranderligt. Denne sprængning af maleriets binding til den fysiske ramme og flade, har Karin Hindsbo også peget på som et karakteristika for Bonifacinis mere ”klassiske” malerier, idet hun påpeger at:
”I hendes arbejder insisteres der på en organisk og amorf leg, som om billedernes motiviske elementer er ved at skride ud over deres ramme, ud i rummet. Denne effekt opnår hun blandt andet via den skæve asymmetriske placering af de motiviske objekter på såvel lærred, papir som udskåren plade”. (https://kunstonline.dk/profil/milena_bonifacini.php)
Men trods de stærke fluktuerende farver indeholder Bonifacinis kunst også ofte nogle foruroligende elementer, som det fremgår af Galleri 100’s pressemeddelelse i forbindelse med Fadebur:
”Fadebur er en udstilling hvor billedkunstner Milena Bonifacini indretter et spisekammer eller et fadebur, med kar, krukker og kurve med papmaché objekter. Organisk formede papmaché ”klumper” der ligner noget der hæver og gror ud af deres beholdere. Er det madvarer der opbevares eller er det kropsdele? Det tilsyneladende hjemlige og harmløse kan pludselig tage en foruroligende vending […]” (https://www.idoart.dk/kalender/milena-bonifacini-fadebur)
Den foruroligende dimension, som latent ligger indlejret i værkerne, skyldes imidlertid også madens social- og kulturhistoriske betydning. I de spanske kunstnere Francisco de Zurbaráns og Juan Sánchez Cotáns berømte billeder fra 1500 og 1600-tallet spiller drikke- og madvarer placeret i kurve, krukker, kar, fade og glas en central rolle som vanitasmotiver. I disse religiøse stillebenbilleder, som ofte blev udført af munke, tillægges maden en bestemt funktion, idet den peger på forgængeligheden og døden som et uundgåeligt fælles lod bag enhver overdåd og overflod. På samme måde vil jeg hævde, at Bonifacinis kunst på raffineret vis henviser til kunstens tradition for at skabe billeder, som ”rækker” ud over sig selv, dvs. som ”kunst for kunstens egen skyld”. Bonifacini skaber med andre ord billeder, som får en reel humanistisk, kulturhistorisk og social betydning, idet de forholder og forbinder sig til menneskene i det sociale liv, og dvs. i den fysisk levede livsverden.
Tekst af Jens Tang Kristensen.
BILLEDKREDITERING
Foto 1: installations foto fra mit atelierca. 2015 med : dic. gouacher på papir, papier-mache objekter, gibsrelieffer, keramik, olmerdug, forklæder,kurv, træspade
Foto 2: papiermache objekter ophængt i et træ, 2018
Portræt: Søren Jensen