I en tid hvor der i stigende grad er fokus på den komplekse udveksling eller relations-spillet mellem fiktion og fakta har Maria Finns (f.1963) kunst større aktualitet end nogen sinde før. For ligesom Finn benytter sig af mange forskellige medier som f.eks. lyd, film, tegning, video, og diverse litterære tekster, kan hendes værk ikke afgrænses eller udgranskes. Det tvetydige, fragmentariske og åbnende for fortolkning kan siges at kendetegne hendes værker der i øvrigt ofte forbinder fortiden med fremtiden i en montage af erindringsbilleder som kombineres med kunstnerens nutidige frembringelser. De litterære citater som hun jævnligt anvender i værkerne bliver hermed også sammenflettet med hendes egen tekstproduktion, hvorved hun suspenderer forestillingen om at der findes én prægnant historisk fortælling. Det dokumentariske og fortællende som præger hendes film, fusioneres hermed i noget som filosoffen og kulturkritikeren Walter Benjamin kunne beskrive som udviklingen af en ny videnskabelig metode:
”Det er karakteristisk for den videnskabelige metode, at den ved at føre frem til nye genstande, udvikler nye metoder. Nøjagtig ligesom det er karakteristisk for formen i kunsten, at den udvikler nye former, idet den fører frem til nye indhold. Det er kun set udefra, at et kunstværk kun har én form, og en afhandling kun én metode. (Benjamin, Walter (2007): Passageværket Bd. 2, Politisk Revy, København. 2007:579)
Sidstnævnte aspekt ses tydeligt i udstillingen Careless Nature som fandt sted i Møstings Hus i 2019, og som udsprang i et forskningsophold på Sektionen for Landskapsarkitektur og Planlægning, Københavns universitet. Hendes teoretiske arbejde tog her udgangspunkt i to ødegrunde, Beauvisgrunden i København og Ellstorpgrunden i Malmö, hvor mødet mellem natur og civilisation undersøges gennem utopiske fortællinger som William Morris’s socialistiske utopi News From Nowhere.