Tegninger, malerier, skulpturer, installationer og fotos er nogle af de medier, som Lis Nogel (f. 1945) benytter sig af i sin kunstneriske praksis. Det er imidlertid nok Nogels særlige forhold til tegningen, som hendes kunst først og fremmest sættes i forbindelse med, om end hun også har udført mange skulpturelle værker, herunder de særlige folderelieffer, som hun har udført i mange forskellige materialer som f.eks. bronze, marmor og rispapir. Det er desuden karakteristisk for Nogels relieffer, at de generelt er udført i store dimensioner, hvorved hendes undersøgelser af forholdet mellem lys og mørke træder særligt frem. Værkerne er med andre ord foranderlige i overensstemmelse med de lysændringer, som kastes over værkerne, hvorved skyggerne også er med til at skabe motiverne, hvilket i øvrigt også gør sig gældende for hendes øvrige værkers vedkommende.
Forholdet mellem billeddannelsen som noget, der opstår i folderne og skyggerne, kommer særligt til udtryk i hendes malerier med titlen Skyggebilleder I-IV, som er udført i 2000 og 2001 og placeret på Danmarks Kunstbibliotek på Kongens Nytorv. De gigantiske malerier Skyggebilleder I-IV kan igen betragtes som en undersøgelse af, hvordan folderne får indvirkning på motivdannelsen, ligesom værkerne også handler om, hvordan grænsen mellem figuration og abstraktion kan trækkes, ligesom hun om nogen er i stand til at udfordre vores vanlige forventninger til kunstens mediespecificitet. For ud over at Nogel i særdeleshed er i stand til at mediere forholdet mellem figuration og abstraktion som noget, der altid sker i et grænseland, formår hun samtidig at nedbryde grænserne mellem værktyperne, idet reliefferne f.eks. kan ses som en blanding af maleri og skulptur. På samme måde er de fire malerier på Kunstbiblioteket med til at udfordre vores vante forestilling om entydige klassifikationer af maleri versus tegning. For disse malerier er udpræget tegneriske, idet blyantsstregerne fremstår tydeligt i værkerne, selvom Nogel samtidig har benyttet sig af den helt hvide olie på en tilsvarende hvid baggrund. Herved kan værkerne formelt set klassificeres som oliemaleri, selvom deumiddelbart perciperes som tegninger. De klassiske idealer om tegnekunstens betydning i kunsten og kunsthistorien bliver hermed Nogels adelsmærke, hvorfor det måske heller ikke er overraskende, at det er en pennetegning af Leonardo da Vinci, som udgør forlægget for Nogels fire Skyggebilleder. På en særlig underfundig måde er hendes udsmykning af de danske mønter, med prægninger af Hendes Majestæt Dronning Magrethe, også med til at nedbryde grænsen mellem kunst, design, dekoration og kapital. Det er således Nogels fortjeneste, at de fint udførte ”sarte” værker samtidig indeholder et helt unikt rum for videre refleksion, idet hendes kunst om nogen handler om det, som også optager forskelstænkeren Gilles Deleuze i hans indgående og specifikke studier af begreber som folden, det glatte og det stribede, forholdet mellem figuration og abstraktion og kapitalens skizofrene natur. De spindelvævsagtige tråde, som præger mange af hendes værker, og som også motivisk er hentet i fundne objekter i naturen, såsom i serien Plastikhavet fra 2012, minder endvidere om Deleuzes teori om rodnetværket, som han betegner som en horisontal, antihierarkisk og krydsforbunden struktur uden centrum, i modsætning til træets vertikale og opadstræbende stamme.
Tekst af Jens Tang Kristensen.
BILLEDKREDITERING
Foto 1: Kvindehoved, 2017. Relief i 7 dele, foldet bomuldspapir. Frit efter Naum Gabos Skulptur Kvindehoved, 1917. Mål pr. del: 105x71cm. Samlet mål: 497cm
Foto 2: Som ved stranden, 2013. Blyant på kraftigt akvarelpapir. Mål indrammet: Højde 121 cm x bredde 231 cm