Det er de store installationer og fotografiet, som er Kasper Akhøjs (f. 1976) foretrukne medier. Det kritiske blik på den nationalisering og kanonisering, som både infiltrerer og er med til at skabe kunst- og kunstinstitutionerne, tematiseres endvidere i Akhøjs kunst, som da han i samarbejde med kunstneren Tamar Guimãraes i 2015 problematiserede synet på den internationale kunstnergruppe Cobra. På den belgiske pavillon på Venedig Biennalen skabte Akhøj og Guimãraes en gigantisk installation bestående af videoprojektion, metalrelieffer og keramik. Under det udstukne tema for pavillonen, ”Vestlig avantgarde og ikke-vestlige kunstneres rolle i kontekst”, satte de fokus på myten om Cobra som en homogen kunstnergruppe, for via denne at vise, hvordan Belgien også efter 2. verdenskrig har ageret kolonimagt. Ved at sætte fokus på den marginaliserede kunstner sydafrikaneren Ernest Mancoba ønskede Akhøj og Guimãraes at vise, hvordan Cobrabevægelsen besad et ikke indfriet ønske om, at Mancoba kunne formidle en mere ”autentisk” forbindelse til den ”primitive” afrikanske kunst og kultur, end de som vesteuropæere selv var i besiddelse af. Forud for udstillingen på den belgiske pavillon havde Akhøj opsøgt forskellige kunst- og kulturinstitutioner i Paris, med henblik på at foretage et omfattende arkivarisk researcharbejde, hvorfor udstillingen, som i mange af Akhøjs øvrige værker, heller ikke kan adskilles fra den processuelle, kunstneriske indsamlings- og forskningspraksis, som udstillingen både smelter sammen med og udspringer af. I soloudstillingen Welcome (To The Teknival), som Akhøj viste på Nouveau Musée National de Monaco – Villa Sauber i Monaco i 2018, var værket ligesom udstillingen i den belgiske pavillon iværksat på baggrund af et stort indsamlet arkivmateriale i kombination med Akhøjs egen kunstneriske praksis i form af fotografisk dokumentation. Formålet med Welcome (To The Teknival) var at følge og dokumentere restaureringen af den irske arkitekt og møbeldesigner Eileen Grays modernistiske villa E-1027, opført i 1929 i Roquebrune-Cap-Martin i det sydlige Frankrig. Med udgangspunkt i Grays egne fotografier af villaen har Akhøj skabt en dialogisk udveksling med Grays egen praksis, idet han har fulgt og dokumenteret hele rekonstruktions- og restaureringsprocessen, som fandt sted fra 2008 til 2017. Hermed nedbryder han grænsen mellem Grays historiske tid og Akhøjs egen samtid, samtidig med at han helt i Grays ånd lader begreber som kunst og håndværk sammensmelte for en stund. Foruden udstillingen valgte Akhøj desuden at publicere en bog, hvori hele processen kan følges. Hermed er han som kunstner med til at rykke ved vores vante forestilling om, at der kan trækkes klare linjer mellem begreber som kunst, arkiv og arkæologi.
Tekt af Jens Tang Kristensen.