Henrik B. Andersen arbejder med skulpturer og installationsmediet, blandt andet i en undersøgelse af formen som grundlag for erkendelse. Hans kunstneriske produktion spænder fra det meget figurative og genkendelige til et mere abstrakt og åbent udtryk. Ofte praktiserer Henrik B. Andersen en fordrejning og udvidelse af det klassiske skulpturbegreb, hvor han leger med mediets grundelementer, såsom soklen, og spiller på kunsthistoriske referencer fra antikken til i dag. Nogle af hans skulpturer er sammensat af mange forskellige dele og materialer, mens andre er udført i mere traditionelle materialer såsom bronze. Fælles for hans værker er dog, at de ofte bærer en betydningsmæssig kompleksitet.
BILLEDKREDITERING
Foto 1: Farvel til P-klassicisme, 1990, bronze, (Esbjerg Kunstmuseum)
Foto 2: Optike, Spectavivus, 1992