Finn Reinbothe arbejder eksperimentelt med form og materialer, blandt andet indenfor maleri, skulptur, installationer, fotografi, projektion og video. Ofte blander han de forskellige genrer. I 1980’erne var Reinbothes kunstneriske produktion stærkt influeret af udstillingskollektivet Leifsgade 22, som han var medstifter af, og som arbejdede med ruminstallationer, ekspressive udtryksformer og sanselige materialesammenstillinger. Den åbne form og betydning er gennemgående træk ved Reinbothes værker, der ofte gør brug af velkendte kategorier såsom ready-mades, stilleben og selvportrætter, men på nye og uventede måder. Finn Reinbothe har også udført udsmykningsopgaver, blandt andet til Trapholt.
BILLEDKREDITERING
Foto: Uden titel, 1998