Simon Starling (f. 1967) er noget så sjældent som en stærkt teoretisk funderet konceptkunstner, der samtidig formår at integrere sine værker i den almene befolknings hverdag. Starling arbejder med mange forskellige medier, såsom fotografi, installation, arkitektur, grafisk print m.m. om end ofte som del af en direkte fysisk afsøgning af steder og rum, hvorved det performative også spiller en substantiel rolle i hans praksis.
Ideen til Starlings Project for a Masquerade (Hiroshima) opstod i forbindelse med en invitation til at lave en udstilling på Hiroshima City Museum of Contemporary Art – et museum, som bl.a. er i besiddelse af en original skalamodel af Henry Moores Atom Piece. Starlings Project for a Masquerade (Hiroshima) blev udført dels på Hiroshima City Museum of Contemporary Art i 2011, dels på The Modern Institute i Glasgow året før. På udstillingen i Japan viste Starling en film, der viser, hvordan en ensom traditionel japansk maskemager fremstiller seks noh-masker af kendte personer, heriblandt Henry Moore, James Bond og Joseph Hirshhorn, som alle indgår i filmens koldkrigstematik. I udstillingsinstallationen indgik der foruden filmen, de samme seks masker monteret på lange tynde stålstativer samt yderligere to stativer med bronzemasker og et med en hat. Hver enkelt maske repræsenterer en protagonist i både det japanske noh-skuespil fra det 16. århundrede, som danner rammen for Starlings værk, og i den koldkrigssaga, som væves ind i fortællingen. I Starlings værk handler det hermed om transformationer – om tidslige og rumlige møder samt identitetsmæssige forskydninger.
Værket Shedboatshed som Starling udførte i 2005 handler også om transformationer, om dobbeltheder. I en undersøgende praksis skaber Starling et værk, hvor det bl.a. er kunstens navigation mellem koncept og kropslig performation, som sættes i centrum. Med Shedboatshed omdannede Starling et gammelt bådskur til en båd, hvorefter han sejlede fra Rhinens kyst til Basel, hvor han genopførte båden som et skur på et museum, hvorved den automatisk også forvandledes til en gigantisk udstillingsinstallation. På samme måde er rejserne og nye løsningsforslag på globale kriser, herunder brugen af fossile brændstoffer, udviklingen af alternative mobile arkitekturer m.m. kendetegnende for hans grundlæggende videns- og kropsbaserede praksis, som han selv beskriver som en fysisk manifestation af tankeprocesser. Men samtidig kan gentænkningen af de allerede eksisterende former og billeder siges at indramme Starlings mangefacetterede og multiple praksis. Den mobile arkitektur ligger på den måde, og som i mange af Starlings øvrige værker, også indlejret i Shedboatshed som et udpræget afsøgende og konceptuelt grænseværk. I den forstand kan Starlings værker heller ikke tænkes uafhængigt af den klassiske modernisme, de historiske avantgarder eller for den sags skyld efterkrigstidens konceptuelle neoavantgarder. Starlings værker skal derimod ses som en nytænkning af disse historiske bevægelser, snarere end som en genfortryllelse, hvorved hans kunst som i en montage, collage, bricollage eller sampling altid peger på den evigt uforløste potentialitet, som kunsten rummer.
I Starlings Tabernas Desert Run, som bestod af en gennemført rejse gennem Tabernas-ørkenen i Spanien, krydsede Starling ørkenen på en hjemmebygget elcykel, der kun udledte vand som det eneste spilprodukt. Det overskydende vand valgte Starling at bruge til at male en akvarel af en kaktus, hvorved han ud over at gøre opmærksom på klimakrisen og den spanske naturs forvandling som et resultat heraf, også tranformerede sin egen kropslige bevægelse gennem ørkenen til et malerisk konceptuelt fysisk aftryk heraf, i form af en afbildet kaktus.
Tekst af Jens Tang Kristense.
LITTERATUR
Roelstraete, Dieter (2011): ”Metamorphology” i: Simon Starling Metamorphology 2011, Museum of Contemporary Art Chicago, ARTBOOK | D.A.P.