Elle Klarskov Jørgensen

Det er indlysende at Elle Klarskov Jørgensen (f.1958) er influeret af såvel konstruktivisternes formundersøgelser i det revolutionære Rusland omkring 1920erne som 1960ernes minimalisme. Som hos de russiske konstruktivister skaber Klarskov Jørgensen værker i det flertydige og flydende grænsefelt som udspiller sig mellem værket forstået som socialskulptur, objekt, arkitektur og rum. I flere af hendes værker fra 1990erne, såsom et værk uden titel fra 1993 eller Rød hylde fra 1994, er det ved første øjekast vanskeligt at adskille skulpturen fra et traditionelt møbel. Det skyldes at værkerne form- og skalamæssigt giver associationer til brugsdesign, om end de ud fra en funktionsmæssig tilgang samtidig adskiller sig her fra. Klarskov Jørgensens skulpturer kan dermed sammenlignes med de russiske avantgarders arbejde i slipstrømmen på 1917-revolutionen, for hvem det handlede om at skabe nye formundersøgende og funktionelle værker til brug i det tilsvarende nye samfund. Klasrkov Jørgensens kunst kan hermed ses som en genforhandling med El Lissitzkys arbejde med og udvikling af begrebet Proun i 1921, og som han definerede som det sted hvor overgangen mellem maleri, design og arkitektur indfinder sig. I flere af Klarskov Jørgensens værker handler det ligeledes om at skabe deltagerbaseret kunst, som når hun i 2010 påbegyndte arbejdet med at skabe en ny type skaterbane for ungen mennesker i København. Ved at tage udgangspunkt i det tomme rum, det fysiske rum mellem byens bygninger, som et mulighedsfelt kan kunsten sammensmelte med det sociale liv. Herved peger Klarskov Jørgensen med sin kunst på, hvordan kunsten aktivt kan medvirke til omstruktureringen af det på mange måder gennemregulerede by- og livsrum. For som Klarskov Jørgensen understregede i forbindelse med projektet:

”Det sjove med skating er at det er en ny måde at bruge byrummet på. Det er derfor jeg blev inspireret af det. F.eks. sådan et sted som Jarmers plads, et åbent sted, der står helt tomt og pludselig begynder skaterne at bruge det, så det bliver en plads for dem. Det, som arkitekterne havde tænkt sig, – det tomrum- , det kommer der pludselig nogle helt andre og bruger til noget helt andet”. (https://svfk.dk/project/concrete-utopia-skate-skulptur)

I andre projekter handler det om, at beskuerne selv skal deltage i udformningen og opbygningen af deres egen by. Vedat lade deltagerne arbejde med klodser og modeller af eksisterende bygninger opfordre hun hermed deltagerne til at konstruere nye og mere ideelle bysamfund.