Mikkel Carl (f. 1976) er en kunstner, hvis værkpraksis bedst kan karakteriseres som eksperimentel og det, han selv kalder for stedssensitiv. Carl er nemlig som installationskunstner optaget af de rum, hans kunst indgår i, hvorved han sætter fokus på det forhold, at kunsten aldrig kan adskilles fra stedet. Hermed aktiverer Carl også stedets egenhistorik, som i den forstand smelter sammen med Carls egne værker og det publikum, som tilgår disse. Carl er en særdeles undersøgende kunstner, idet han f.eks. opsøger de konkrete bygninger, hans kunst skal opleves i, hvorved han også betragter bygningen som et objekt, hvori rummene skal bruges i overensstemmelse med stedets historie og funktion. Hermed kan Carls også opfattes som en kunstner, for hvem bygningernes og tingenes egen DNA og identitet spiller ind på selve værkpraksissen. I 2015 viste Carl på sin stort anlagte udstilling på Kunsthal NORD i Aalborg en række stedssensitive – og stedsspecifikke – værker, der imidlertid ikke kan tænkes uafhængigt af hverken bygningens egen historie som industrivirksomhed eller løsrives fra dens samtidsfunktion som kunsthal, og dvs. den tid, hvori værket vises. Udstillingen på Kunsthal NORD, We are all Workers, som Carl i øvrigt havde navngivet efter en Levi’s-reklame, rummede en række værker af utraditionel karakter. Titlen er også interessant, idet den mimer det marxistiske slogan om, at alle arbejdere skal forene sig, om end reklamen naturligvis snarere udnytter en imaginær forestilling om, at vi i det globale informationssamfund allerede er forenede. Relationen mellem NORD og Nordkrafts funktion som historisk kraftværk og industribygning, og bygningens nutidige betydning som kunstinstitution, samles hermed under Carls velvalgte slogan med dets tilsvarende indlejrede historicitet. Udstillingen, der både kan opfattes som en ruminstallation og som en konceptuel rumundersøgelse, bestod, som der står i udstillingskataloget, af:
”Døråbninger [som] er blevet blændet, der er banket enorme huller i nogle af de nye skillevægge, et nyt lagerrum er etableret og kunsthallens administrations-område er blevet udvidet. Kunsthallens sædvanlige formidlingsstrategier er også blevet ændret.” (Broch-Lips 2015:3)
Men hvad, der er ærligt interessant, er den omstændighed, at Carl selv har bygget et hul i en væg, forstået på den måde, at væggen allerede var brudt i form af en døråbning, før værket blev til. På den måde har Carl snarere undermineret vores faste forestilling om, hvad et hul er, idet vi normalt forbinder et hul med gennembrydningen af et materiale, og ikke som noget, der bygges op.
Tekst af Jens Tang Kristensen.
LITTERATUR
Broch-Lips, Henrik (2015): ”Forord” i: We are all Workers, Kunsthal NORD, Aalborg
BILLEDKREDITERING
Foto 1: POWER FLOATS LIKE MONEY, LIKE LANGUAGE, LIKE THEORY, 2019
Graphite, lacquer, rust, hot glue on double-sided wood panels
150x300x300 cm
Foto 2: BAD MOON RISING, 2017
Various materials
450x250x150 cm
Portrætfoto: Statens Kunstfond