Jane Jin Kaisen (født 1980 i Jeju, Sydkorea) bor og arbejder i København. Hendes kunstneriske praksis omfatter videoinstallation, film, fotografiske installationer, performance, tekst. Kaisen er kendt for sine mangelagede, performative, poetiske og flerstemmede feministiske værker, hvor fortid og nutid bringes i relation. Hun arbejder med emner som erindring, migration, grænser og oversættelse i krydsfeltet mellem personlige og kollektive historier.
Kaisen repræsenterede Korea ved den 58. Venedigbiennale i 2019 og har bl.a. deltaget i Liverpoolbiennalen, Jeju Biennalen og Gwangjubiennalen. Senest har hun udstillet og screenet sine film på Kunsthal Charlottenborg, , Palais de Tokyo, the Museum of Contemporary Art Los Angeles, Times Art Center Berlin, Haus der Kulturen der Welt, Berlin International Film Festival, ARKO Art Center, Leeum Samsung Museum of Art, Asia Culture Center, og ParaSite.
Hun er professor i Mediekunst, Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun har en ph.d. i kunstherisk forskning fra Københavns Universitet og er desuden uddannet fra
Det Kongelige Danske Kunstakademi, University of California Los Angeles og the Whitney Museum of American Art Independent Study Program.
BILLEDKREDITERING
Foto 1: Community of Parting, 2019, videoinstallation. Foto: Kyoungho Kim. ⓒ Korean Pavilion, La Biennale di Venezia 2019
Foto 2: Of Specters or Returns, 2020, installation. Foto David Stjernholm
Foto 3: Braiding and Mending, 2020, videoinstallation. Foto David Stjernholm
Foto 4: Strange Meetings, 2017, video installation. Foto David Stjernholm